Terapiretning

Psykoterapeutisk tilgang
Min tilgang til psykoterapi er oplevelses- og familie- orienteret psykoterapi, eksistentiel psykologi,gestalt-psykologi og -terapi.
Vægten ligger på nærvær, anerkendende relationer og autencitet frem for teknikker og metoder.

Den oplevelsesorienterede tilgang
– er humanistisk og fænomenologisk (”jeg oplever”), en tilgang der kendetegnes ved at være procesorienteret. Det har betydning således at jeg terapeutisk har fokus lige- her-og-nu mere end på fortid/fremtid. Alt det der var, og hvordan det bliver inddrages også, men har ikke første prioritet. I centrum er alt samspil og personlig dialog, samt konflikt imellem integritet (personlige grænser) og at samarbejde. Symptomer ses som udtryk for usundt samspil (fx i familien er barnet symptombærer).
Den eksistentielle tilgang har fokus på fire eksistentielle grundvilkår, som gælder for alle mennesker. Disse fire grundvilkår er ensomheden, meningsløsheden, friheden (og hermed ansvaret for, at livet leves på en måde der ikke er meningsløs) og sidst men ikke mindst døden.
Der skelnes mellem human being og human doing.

Psykoterapeutiske retninger
– der danner basis for mit terapeutiske arbejde i praksis:

Psykodynamisk psykoterapi
– er en eksistentielt orienteret psykodynamisk terapi, og er psykoanalytisk orienteret.
Psykodynamisk terapi kan overordnet karakteriseres ved det mål, at hjælpe klienten til indsigt i, hvordan forstyrrelser og symptomer hænger sammen med ubevidste konflikter – ofte med rødder i barndomsoplevelser.
Metoden er dialog, og relationen mellem terapeuten (mig) og klienten (dig) spiller en central rolle. Dine konflikter og tidligere relationelle forhold kan udspilles i selve interaktionen mellem klient og psykoterapeut , hvilket bl.a. kan danne baggrund for en egentlig indsigt i konflikt/forstyrrelse og ligeledes en bearbejdning.
Familieterapi
– (gruppe terapi i en familieorienteret gestaltterapeutisk optik) lægger først og fremmest vægt på samspillet mellem personer, i familien eller gruppen, og derved afdække kommunikation eller adfærdsmønstre, og hvordan dette spiller en central rolle for vedligeholdelse og helbredelse af uhensigtsmæssige samspilsmønstre.
Til forskel fra systemisk orienteret terapi, vil terapeuten i familieterapien, ud over at kunne bevare sin neutralitet (terapeuten er neutral i systemisk terapi), også være en aktiv med- og modspiller i det familieterapeutiske rum. Dermed vil jeg bringe ny viden ind i din familie. Jeg er deltagende i selve interaktionen og bliver derfor også mere vedkommende (autentisk) end blot neutral.

Humanistisk orienteret psykoterapi
– er en humanistisk, eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi der præges af gestaltpsykologien og  den klientorienterede terapi. Målet er hjælpe dig til at komme i kontakt med undertrykte følelser for at kunne udforske disse følelser og deres betydning.
Der kan arbejdes med særlige emotionsfremmende øvelser, fx gestaltterapeutiske øvelser, og psykodrama, hvor der fra forskellige positioner kan føres dialoger med andre personer, eller med forskellige sider ved personens eget selv. Metoderne har til hensigt at give god mening for klienten. Jeg anvender ikke en metode for metodens skyld, men tilpasser den dit behov.

Kropsorienteret psykoterapi
–  tager sit udgangspunkt i de psykoterapeutiske metoder, som anvender sammenhængen mellem psykologisk og kropsligt forhold. Min arbejdsform har afsæt i den del af kropsorienterede metoder, der har en direkte fysisk påvirkning på klientens krop og/eller inddrager de kropslige forhold i den terapeutiske samtale.
I det kropslige arbejde er min rolle at være guide og observant, og bevare en vis neutralitet i den fysiske intervention. Min observation vil efterfølgende vægtes i refleksion under samtalen.
En del af den kropsorienterede terapi er funderet i teorier fra Bodynamic systemet, sanseintegration, posturologien samt østlig filosofi og medicin.

Mentaliseringsbaseret terapi  
Den mentaliseringsbaserede tilgang retter sig mod at styrke patientens evne til at mentalisere og affektregulere.
Begrebet mentalisering er udviklet indenfor en psykoanalytisk forståelse, og omhandler evnen til at forstå mentale tilstande i sig selv og andre. Den terapeutiske tilgang kan skabe forståelse eller indsigt i egen og andres adfærd. Mentalisering er en forudsætning for selvindsigt og empati.
Mentaliseringsbaseret terapi  er en evidensbaseret behandlingsform til psykiske lidelser som f.eks borderline- eller emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, og anbefales af de britiske sundhedsmyndigheder. Den anvendes til  personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, lidelser forbundet med brug af rusmidler, depressive tilstande, angsttilstande og PTSD.
brug af rusmidler, depressive tilstande, angsttilstande og PTSD. Hovedproblemet i langt de fleste psykiske lidelser er den manglende evne til at mentalisere og affektregulere. Mentalisering er evnen til automatisk og  sprogligt at fornemme og tolke sine egne og andres kropsreaktioner, handlinger og følelser som meningsfulde. Mentalisering er nært forbundet med affektregulering, som er reguleringen af vores automatisk udløste emotioner og vores bevidste oplevede følelser.
Ved affektdysregulering og mentaliseringssvigt bliver egne og andres behov, motiver og personlige ønsker vanskelige at forstå. Dette resulterer i problemer med at fungere stabilt og glædes i hverdagen, når man er sig selv, og problemer med at fungere og have det godt i relationen med andre mennesker. 

Kognitiv terapi – fokuserer på at hjælpe klienten med at klarlægge, fastlægge, påvirke og korrigere urealistiske tankemønstre, og endeligt at foretage hensigtsmæssige adfærdsændringer. Ændringer der fx har betydning i forhold til angst, depression, OCD, men også generel adfærdskorrektion vha træning (tanke, handling).

ACT – er nyeste generation indenfor den kognitive tilgang og har til hensigt at lære klienten at acceptere og give plads til følelser og være opmærksom på tanker uden at blive alt for involveret i dem, være bevidst nærværende i øjeblikket snarere end optaget af fortiden eller fremtiden og at fokusere på værdier og tage aktive skridt i retning af dem. En del af Act er for eksempel Mindfulness. ACT er en behandlingsform, der anvendes på tværs af mange symptombilleder som fx angst, OCD, PTSD, depression, misbrug kroniske smerter og spiseforstyrrelser. Frem for alt er ACT en særlig måde at være i verden på og som sådan til gavn og inspiration for alle mennesker. ACT er som anden kognitiv terapi en korttidsterapi.
De kognitive terapi former er ikke lige gode til alle, men til gengæld rigtig gode til nogen – det er heller ikke sikkert, at almen kognitiv terapi lige virker for dig.
Det er ikke enhver terapi, der virker på enhver- heller ikke selvom fagpersonen du sidder overfor er sikker i sin sag.
Du kan læse på min blog om klienter der har prøvet kognitiv terapi, og kropsterapi og i frustration mødte op i min klinik, magtesløs og fortabt med en udsigt til aldrig at få det godt i gen…
Psykologiske teorier

Pyskoterapi hos mig er funderet i flg psykologiske teorier læs mere…