Psykologiske Teorier

Kort beskrivelse af de psykologiske teorier
som har betydning for min terapeutiske praksis:

Psykologiske teorier

  • Udviklings- og personligheds-psykologi – vores personlighed, og udvikling eller mangel på samme er præget og afhængigt af, vores tidlige omsorgsmiljø. Og har betydning for hvilke ”værktøjer” vi er udstyret med som voksne, til at håndtere udfordringer, relationer, og måden vi navigerer i livet, miljøer og hvordan vi danner relationer.
  • Neuroaffektive udviklingspsykologi og Neuropsykologi – kombinerer psykodynamiske og neurofysiologiske teorier om hjernens anatomi, fysiologi og funktion. Viden om neurobiologi og strukturer i nervesystemet, hvilke hjerneområder der udvikler, regulerer og forbinder følelser, der skaber forståelse af den affektive-emotionelle neuropsykologi. (tænkning, følelser, adfærd, sprog, hukommelse, opmærksomhed, perception, bevidsthed)
  • Kognition og indlæringspsykologi – omhandler om erkendelse, tænkning, sprog, indlæring, oplevelse, hukommelsen og lagring af informationer.
  • Gruppe psykologi og Organisationers psykologi – indebærer særlige viden om gruppeprocesser i teams, rollefordelinger, normer, gensidig påvirkning, konflikter og en del kommunikation. .
  • Pædagogisk psykologi – handler om dannelse, læring, motivation og socialisering.
  • Socialpsykologi – handler om menneskets tænkemåde og holdninger under indflydelse og påvirkning af grupper, i sociale sammenhænge, samfundsmæssige og kulturelle forhold
  • Eksistentiel psykologi – omhandler grundvilkårene (de eksistentielle) for at være et menneske med frihed, ansvar, mening.
  • Humanistisk psykologi – opfatter mennesket som et kreativt, selvaktualiserende og skabende væsen.
  • Adfærdspsykologi – handler om menneskets adfærd og handlinger gennem observation.
  • Analytisk psykologi – omhandler mennesket der styres af personligt- og kollektivt ubevidste processer.
  • Psykoanalytisk psykologi – omhandler de bevidste, før-bevidste og ubevidste processer.
  • Psykopatologi – handler om psykiske lidelser og forstyrrelser, og om tilstande der medfører forandringer i tænkning, følelse og adfærd som igen beskrives gennem diagnostik.
  • Gestaltpsykologi (perceptionspsykologi) vedrører lovmæssigheder omkring sansning og hvordan vi opfatter og oplever (ser, hører, mærker og tænker afhængigt af, hvilken kontekst vi sanser og oplever i. Baggrund og enkeltdele er medbestemmende for hvordan vi opfatter, og sanser helheden (figuren).
  • Narrativt orienteret psykologi angiver at vi mennesker helt grundlæggende forstår os selv og vores omgivelser gennem en slags fortolkningsskemaer og betydningsstrukturer, der ofte har en fortællende form. Kort sagt anvender vi  fortællinger til at skabe mening og, sammenhæng, enkelthed og selvfølgelighed i vores virkelighed. Disse ilbyder forklaring på, hvordan vi oplever, hvordan vi ser sammenhæng, hvordan vi skal forholde os til dem, hvad der er rigtigt og vigtigt.
  • Etologi (en del af zoologi, hvor dyrs adfærd studeres i forhold til deres miljø. I denne forbindelse også til at forstå menneskelig adfærd og individuelt, i grupper og samfundsstrukturer.