Spiseforstyrrelser er desværre langt mere almindeligt end vi umiddelbart tror, da flere og flere børn, unge og voksne udvikler spiseforstyrrelser. En spiseforstyrrelse kan starte ganske uskyldigt som ekstra fokus på sunde madvaner.eller viser sig som en uhensigtsmæssig adfærd.
Spiseforstyrrelser kan gå flere veje i en retning hvordan taber sig og i en retning hvor man tager på og tager på, begge veje kan udvikle sig til en både fysisk og psykosocial meget svær belastning og kan medføre døden.
Hvorfor spiseforstyrrelse?
Årsagsforklaringen er en yderst kompleks størrelse med et langvarigt behandlingsforløb..
Når man udvikler spiseforstyrrelse, får det stor betydning ikke alene for den enkelte og dennes omgivelser men nære familie rammes også og derfor vil hele familien få brug for støtte og hjælp.
Barnet/den unge har rigtig svært ved at kommeud af spiseforstyrrelsens tag og har brug for aktiv støttte og indgriben fra forældre (samt personale på institution, skole osv)
Det er en kamp og en rejse
Det kræver både mod og erkendelse at turde bede om hjælp til at arbejde sig fri af spiseforstyrrelsen. Motivationen kan være svær at finde og er der måske kun i glimt. Der er stærke kræfter på spil og mange – både unge og voksne – er ambivalente i forhold til ønsket om behandling.
På den ene side kan der være et stort ønske om forandring. At få et liv uden konstante tanker om krop, mad og vægt og slippe for tristhed, isolation, angst og bekymring.
På den den anden side kan det være næsten umuligt at forestille sig et liv uden spiseforstyrrelsen, som måske har været ens følgesvend i lang tid. Bekymring for vægtøgning, tab af kontrol eller mangel på identitet – ”hvem er jeg uden min spiseforstyrrelse?” – overskygger ønsket om at få det bedre. I behandlingen er det vigtig at hjælpe den enkelte til at finde motivationen og troen på, at det er muligt at leve et liv uden spiseforstyrrelsen. At finde og bevare håbet er muligt – og en nødvendighed.
Behandler og klient/familie arbejder sammen i en alliance mod spiseforstyrrelsen. Behandlingen bør altid tilrettes den enkelte. Kemien mellem behandler og klient/familie skal være i orden og relationen skal være ligeværdig, for at behandlingen kan blive succesfuld.
Er du udskrevet og har stadig behov for efterværn i from af terapi, kan du få god hjælp i det kropsterapeutiske. Fatsholde det indlærte, de gode vaner, bevare motivation undgå tilbagefald.
Adfærd der bør give bekymring og henlede tanken på spiseforstyrrelse:
Vedkommende ønsker at spise alene, begynder at undgå spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.
Ekstremt fokus på mad, hun bliver ekstremt optaget af mad.ses fx medføre som en indgående interesse for madopskrifter, måltider, kalorieindhold og madlavning.
Ekstrem sportsudøvelse, personen begynder at dyrke sport i et voldsomt omfang og uden at det synes at være forbundet med lyst på nogen måde. Sportsudøvelsen kan få en nærmest tvangsagtig karakter for personen.
Modsat ses undskyldning for ikke at bevæge sig, og sidde stille, at hun har ondt i fødder, knæ, skuldre og kan ikke bevæge sig pga smerter.
Fysiske signaler
Blandt de mange fysiske tegn ses bl.a. forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed.
Vedkommende vil som regel skjule kroppen og altid have en undskyldning for ikke at deltage i sport, svømning, strandture eller andet, hvor kroppen tilstand afsløres.
Trives i de sociale sammenhænge, trækker sig derimod tilbage, undgår sociale arrangementer, isolerer sig i sin egen verden. Dårlig koncentration og rastløshed humørsvingninger
Svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet på grund af manglende koncentration og rastløshed.
Svært ved at blive i en situation længere tid ad gangen
Oplever søvnforstyrrelser
Store og hyppige humørsvingninger, hvor humøret kan svinge fra det nærmest depressive til uforbeholden glæde.
Har lavt selvværd, hun ser ikke sig selv som vigtig eller værdifuld som menneske, hun søger at gøre andre mennesker tilpas, tænker ikke på sig selv.
Desuden bliver man psykisk uligevægtig, ked af det, en spiseforstyrrelse er selv skade og der kan også ses anden form for selvskade samtidig.
Flere af mine klienter har haft en eller anden form for selvskade og spiseforstyrrelse – hvor vi har samarbejdet mod varig ændring.
Ønsker du hjælp med din spiseforstyrelse?
Ring og bestil tid til forsamtale.
Få hjælp til din spiseforstyrrelse eller selvskade og tag gerne en pårørende eller god ven med til den første samtale, hvis du har svært ved at komme alene.