Parforholdet

At være sammen som par er en ganske særlig disciplin, hvor det er svært at manøvrere samtidig med at man bevarer sin integritet.
Det er svært at leve lykkeligt uden skår i glæden og at få et sundt parløb gennem livet kræver ikke blot kærlighed og tolerance men også masser af hårdt arbejde, og frem for alt, at man plejer sit forhold og sin egen ægthed.

Har man stiftet familie med ét eller flere børn
Børn påvirkes af, når mors og fars parforhold er i den mindste ubalance – så et fornuftigt parløb er væsentligt for at hele familien er sund. Det gælder også når mor og far er skilt, og har fundet en ny partner. Med bonus børn osv.
Parterapi anbefales også til de par som er gået fra hinanden, men som gerne vil samarbejde på en hensigtsmæssig måde,
således deres skilsmisse børn kan får mulighed for at trives, i stedet for at de udviser symptomer på manglende voksenansvar og ordenligt forældreskab.

Parterapi
I kan få hjælp til at I bliver bevidste om – Jeres fastlåste mønstre, og til at få øje på nye mere hensigtsmæssige måder at være sammen på.
Parterapi kan også være en hjælp ved utryghed i forholdet, ved utroskab, ved sygdom, død eller andre hændelser der gør det svært at få talt sammen.
Parterapi kan også være en for Jer begge afklaring i forbindelse med skilsmisse.

Eftersyn af parforholdet
Ligesom man giver tænderne og bilen et eftersyn,
kan parforholdet gro og tilføres ny næring ved et tjek ind imellem.
Et eftersyn er forebyggende og udviklende fordi du får mere viden om dig selv og din partner. Din opmærksomhed ændres og dermed kan i vokse og udvikle jer sammen i forholdet.

Knuder der trænger til at blive løst
Handle- og reaktionsmønstre der er uhensigtsmæssige – de gør skade i et hvert forhold, men de kan vendes til at være respektfulde og helende.
Har I mistet, eller befinder jer midt i en livskrise, og det er svært at komme videre, kan parterapi være det rum der giver en ny mulighed for at tale om det der er svært og finde en konstruktiv vej.
Parterapi foregår ved samtaler hvor begge parter er til stede, og det er naturligt at konkrete problemer er i fokus. Terapien er en hjælp til, at I lærer hvordan man som par arbejder: Med hinanden om forholdet, og ikke: I mod hinanden, i jeres forhold.

Modstand mod at gå i par-terapi
Det kan kræve mod at tage afsted i terapi, oftest er det angst for selvafsløring og for at føle sig forkert, at være den som ikke slår til at bliver peget fingre ad.
Sådan er det ikke, slet ikke.

Jeg møder jer som neutral tredjepart, med forventning til at I er indstillet på et aktivt stykke arbejde og gerne vil en forandring, men bare ikke selv kan komme videre.
Min opmærksomhed på jeres relation bliver tydelig når jeg fortæller hvad jeg oplever der sker imellem jer, og min hjælp består i, at I med tydelighed kan få udtrykt jeres ægte budskab til hinanden på en respektfuld og kærlig måde.
Efter de første to sessioner vil vi sammen vurdere om der er grundlag for et videre forløb med terapi.

Når jeg har børn/unge i terapi, anbefaler jeg altid terapi til familien samlet. Andre gange anbefaler jeg parterapi til forældrene  i et sideløbende forløb samtidigt, se også familieterapi.