Vi mennesker har siden vi var stenalder menneske, haft et indbygget alarmberedskab som vi stadig har til fælles med andre pattedyr, et beredskab der får os til at kæmpe flygte eller spille død når vi oplever faretruende situationer, som har til formål at redde vores liv. Hos nutidsmennesket kan dagligdags situationer optræde som faretruende f.eks. konflikter, mobning, hvis vi ikke kan betale vores regninger, hvis chefen har for høje krav, når vi presses i dagligdagen og andre ting der ellers opfattes som værende almindeligt, men som er faktorer der stresser vores krop og vores hjerne.
Reaktion
Kroppen reagerer fysisk ved stress, med et beredskab der forbereder os på flugt eller kamp. Vi kan ikke holde til at være i konstant alarmberedskab hvilket desværre for rigtig mange er normalt, grundet daglige stresssituationer. Også når en person udsættes for stress f.eks. i form af operationer, ulykke, kvæstelser, infektioner eller sygdom, starter der en kaskade af reaktioner i organismen, som bekæmper den belastning, kroppen er udsat for. Stresspåvirkning, fremkalder hormonelle ændringer i kroppen, bl.a. øges hastigheden af stofskiftet, idet de såkaldte kamphormoner frigives. Stofskiftets hastighed og koncentrationen af de hormoner, som virker nedbrydende på kroppen, øges.
Hormoner
Hormonet adrenalin udløses, når vi oplever en stressende situation, umiddelbart efter frigives hormonet kortisol, som er med til at mobiliserer kroppen og hjernen til at kunne yde det optimale. Kortisol er, ved langvarig forhøjet niveau, med til at give alvorlige stresssymptomer. Ved frigivelse af adrenalin kan mærkes hjertebanken, ”sommerfugle i maven”, sved i håndflader, tissetrang, spændte muskler, ændret åndedræt, mere fokuserede tanker.
Hjernen
Området i hjernen (hippocampus) mestrer stresshormoner, bevarer overblik og ser muligheder, men kommer på overarbejde når vi har travlt og presses i det daglige. Når presset bliver for voldsomt kommer hippocampus på så meget overarbejde at stresshormoner har frit spil til at slå nerveceller i hippocampus i stykker, som dermed mindskes. Samtidig vokser det område i hjernen der udvikler angst og frygt (amygdala). Vi oplever angst, vi tænker forfærdelige tanker om angst, og mærker samtidig kraftige fysiske symptomer på angst.
Langvarig stress
Ved langvarig stress sætter udvikles spændinger og smerter derved bliver stress psykosomatisk. Det bliver nødvendigt både at behandle og mildne symptomer, samtidigt med at behandle selve årsagen. Når angst optræder, stresses vores system endnu mere og vikler os ind i en ond spiral.Ved længerevarende stress virker kortisol hæmmende på immunsystemet, hvilket øger risikoen for infektioner, da kroppen i akut fare ikke bruger energi og ressourcer på opgaver som fordøjelse, forplantning og et effektivt immunsystem. Man bliver lettere syg med f.eks. forkølelse eller influenza, dertil kommer en række stressrelaterede og kroniske sygdomme, som astma, allergi, sukkersyge, epilepsi, forhøjet blodtryk, mavesår forværres.
Når vi ikke stopper op, ikke kan finde hvile bliver det farligt Desværre har vi vænnet os til det alarmberedskab, vi har vænnet os til ikke at være helt så opmærksomme som stenalder mennesket, fordi vi er i vores del af verden ikke på samme måde trues på livet af vilde dyr. Mange stressramte mennesker har svært ved at stoppe op og mærke advarsels signalerne, man opdager det ikke før end det er for sent måske man får et venligt vink fra en god ven, kollega som man overhører.
Sammenbrud
Med fare for at man fortsætter indtil kroppen står helt af, eller man oplever sammenbrud. Lever man i en dagligdag med socialt stressende faktorer, i familien, parforholdet, arbejdsrelateret, sygdom i nærmeste familie, manglende arbejde, eller mindre psykisk modstandskraft (resiliens) grundet tidligere oplevelser der ikke er bearbejdet og helet, kan disse reaktiveres og forstærke den aktuelle stress. Altså man er endnu mere følsom overfor almindelige stress påvirkninger.
Professor og psykolog Bobby Zacharia opererer med et helhedsorienteret bio-psyko-socialt stressbegreb og definerer stress som ”en proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket kan resultere i psykologiske og biologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred” .
Stress kan føre til alvorlige lidelser og sygdomme og i yderste konsekvens dødsfald.
Hvor stresset er du?
Læs mere om stress her på siden:
– “Stress symptomer“
– “Sund/Usund stress”
– “Få hjælp ved stress “